Du kan få opskriften i GoCook-kokkeskole-appen læst højt
Flere brugere af vores GoCook-kokkeskole-app har efterlyst en læs-højt-funktion. Det har vi lyttet til, og vi kan nu tilbyde læs-højt-funktion til brugere af iPhone-telefoner og iPad-tablets.
Funktionen virker til stort set alle typer af tekst i app’en. Det vil sige, at du nu kan få læst ingredienslisten og opskriften (trin-for-trin) højt. Du skal blot trykke to gange (hurtigt efter hinanden) på den tekst, du ønsker at få læst op og lytte.
Vi har udarbejdet en lille brugervejledning til, hvordan du gør, hvis du vil bruge læs-højt-funktionen (talesyntese).
- Hent den nyeste version af GoCook-kokkeskole-app’en i App-store.
- Stil telefonen på lyd (hvis den står på lydløs).
- Gå ind i app’en.
- Vælg den tekst, du ønsker at få læst op.
- Dobbelt-klik på teksten.
- Skru op for lyden på siden af telefonen til den ønskede styrke.
NB: Læs-højt-funktionen i GoCook-kokkeskole-app’en findes grundet tekniske udfordringer endnu ikke til Android-telefoner. Vi forsøger at finde en løsning og fortæller jer, når den er på plads.