11. april 2023

Smagekassen i 2022 om rodfrugter blev en succes

Hvad er GoCook Smagekassen?

GoCook Smagekassen er en kasse med gratis råvarer, undervisningsmaterialer, videoer og opskriftshæfter. Alle interesserede skoleklasser kan bestille den og hente den i en lokal Kvickly, SuperBrugsen eller Dagli’Brugsen i uge 43, 44 og 45. Skolerne arbejder med Smagekassen i oktober og november måned, og mange skoler genbruger materialerne året rundt.

639 lærere har svaret i evalueringen. Evalueringen er repræsentativ i forhold til geografi (postnr. og ØstVest) og antallet af bestilte Smagekasser. 195 elever har også svaret, og giver det samme billede som lærerne. 

Eleverne bliver dygtigere og madglade

Lærerne oplever, at eleverne:

  • får flere køkkenfaglige kompetencer (90%)
  • større lyst til at prøve nye grøntsager og retter (88%) - her rodfrugter
  • større glæde ved at lave mad (80%)
  • mere viden om madens vej fra jord til bord (92%)
  • mulighed for at træffe begrundede valg i forhold til sundhed og klima (75%)
  • får mere viden om råvarers fysisk-kemiske egenskaber (69%) - relevant for valgfaget.

Alle svarene dækker over 'meget enig' eller 'enig'.

Eleverne har desuden selv svaret på deres læring, og de stemmer overens med lærernes opfattelse.

Lærerne bliver inspireret og får bedre råvarer

Lærerne siger, at Smagekassen i 2022 gav dem:

  • kortere forberedelsestid (63%) 
  • bedre råvarer til undervisningen (79%)
  • et vigtigt økonomisk bidrag til undervisningen (88%)
  • mere inspiration til undervisningen fremover (91%)
  • mere innovativ undervisning (76%)
  • mere fagfaglig viden (88%)

Svarene kommer fra 'meget enig' eller 'enig'.

Det faglige niveau passede

Lærerne vurderer også, at det faglige niveau passede til de klassetrin, hvor de brugte materialet. Og det er selvom der er stor forskel på at være en specialklasse og et valgfag i madkundskab.

GoCook er troværdigt og vigtigt i skolen

  • 98% af lærerne mener, at GoCook er troværdigt
  • 96% af lærerne mener, at det er vigtigt for deres undervisning, at GoCook fortsætter
  • 92% af lærerne bruger GoCook året rundt fx gocook.dk

GoCook bliver brugt derhjemme

  • 92% af eleverne tager opskrifthæftet med hjem.
  • 1 ud af 3 børn laver retter med rodfrugter derhjemme med opskrifthæftet (inden for 3 uger) - og dertil forældrenes brug.
  • børn og deres familier bruger gocook.dk og GoCook-appen derhjemme (1 mio. unikke brugere i 2022)

Hvem bruger GoCook Smagekassen?

  • Smagekassen bliver brugt i alle landets kommuner.
  • Smagekassen bliver bestilt af 8 ud af 10 grundskoler.
  • 74 % af skolerne er folkeskoler og 10% er specialinstitutioner. De øvrige er friskoler, privatskoler osv.
  • 16% af lærerne bruger Smagekassen i Specialpædagogik/specialundervisning
  • 81% af lærerne bruger Smagekassen i madkundskab og 31% i valgfaget.
  • Eleverne er typisk fra 5. til 8. klasse.

Kommentar

30. november 2023
7YDXJVP4 www.yandex.ru
7YDXJVP4 www.yandex.ru

Skriv en kommentar