Matematikkens Dag i 2011 havde temaet - sund matematik.
Børn og unge har brug for energi til at kunne koncentrere sig en hel dag i skolen. Med en sund og varieret kost bliver eleverne bedre i stand til at lære nyt.
Skolekontakten og Danmarks Matematiklærerforening gik i 2011 sammen om at give de bedste rammer for at arbejde med sundhed og matematik i grundskolen. Omdrejningspunktet blev Coops madpyramide.

Madpyramiden som matematisk model
På Matematikkens Dag blev madpyramiden brugt som matematisk model. Eleverne arbejdede derfor både med mål og vægt, energi i maden eller energiforbrug.
Sundhedsspillet
Som en del af aktiviteterne på Matematikkens Dag kunne eleverne også deltage i Sundhedsspillet. Her gjaldt det om at placere råvarer i Coops madpyramide. Råvarerne skulle erobres ved at svare på matematikspørgsmål med en sund mad-vinkel.
Sundhedsspillet ligger nu frit tilgængeligt på www.sundmatematik.dk.
Inden I går i gang med spillet kan det være en god idé at gennemgå forskellige begreber som energiforbrug, fedt, protein og kulhydrater.
Eleverne kan bruge elevarket: ’Hvor meget energi har jeg brug for?’ (pdf)
Ekstra information om madpyramiden
Du som lærer kan læse mere om madpyramiden i folderen – Spis sundt med madpyramiden (pdf). Du kan også bestille folderen på vores hjemmeside.
Desuden kan du bestille madpyramiden som plakat (A1 eller A3).
Spillet Sport & Spinat
Foruden Sundhedsspillet kan du også bestille og få tilsendt Sport & Spinat-spillet. Spillet kombinerer mad, motion og matematik på en sjov og aktiv måde. Spillet er gratis. Du skal kun betale for porto og pakning.
Vil du vide mere om Matematikkens Dag
Hvis du vil vide mere om Matematikkens Dag, så kig forbi Danmarks Matematiklærerforenings hjemmeside.

