Print side

Om KlimaNØRD

KlimaNØRD tager eleverne med på en nysgerrig rejse, hvor de, ligesom nørderne fra DR-serien af samme navn, får en indføring i naturvidenskabelige sammenhænge og kastes ud i forsøg, eksperimenter og undersøgelser, der rykker ved umiddelbare forestillinger.

Formålet er at give børnene viden og forståelse for de naturvidenskabelige forklaringer, mekanismer og de mulige løsninger på klimaforandringerne. 72.000 elever har indtil nu arbejdet med KlimaNØRD.

 

Alvor og humor

”I Coop Skolekontakten vil vi sammen med samarbejdsparterne DR Multimedie og Concito gerne bidrage til børn og unges viden om klima. Og vi vil gerne gøre det på en sjov og engagerende måde, så det giver eleverne lyst til at eksperimentere og vide mere om klimaspørgsmålet.  Humoren bruger vi til at løse op for den ellers meget alvorlige dagsorden og appellere  til de elever, der ikke nødvendigvis synes, at naturvidenskab er sjovt”, siger Bente Svane Nielsen, der er leder af Coop Skolekontakten.

 

Fakta om materialet

I tillæg til elevbogen er der elevark og en trykt lærervejledning. Lærervejledningen giver blandt oplysninger om, hvordan materialet lever op til i slutmålene for natur/teknik. Den fortæller mere om klimabegreberne og giver forslag til, hvordan man kan gribe undervisningen an.

Bogen udgives af Concito, Coop Skolekontakten og DR Multimedie i samarbejde med Experimentarium og Danmarks Naturfredningsforening. Udgivelsen er støttet af Coop, Undervisningsministeriets tips- og lottomidler og TrygFonden.
Man kan se NØRD-udsendelserne på DR (eksternt link).

Læs en anmeldelse af bogen.

Læs 'Både drenge og piger klimaNØRD'er'.

 

Sådan bestiller du

Bogen kan bestilles her på hjemmesiden. Bogen er GRATIS, men man betaler porto og pakning for at få materialet tilsendt. Materialet kommer i klassesæt på 25 elevbøger og en lærervejledning. Elevbogen er indbundet, så man kan bruge den mange gange. Hvis man er mere end 25 elever i klassen, kan man bestille enkeltstyk af bogen. Det er også muligt at downloade både elevbog og lærervejledning.