Print side

Brug digitale medier i undervisningen

Du kan bruge ’GoCook 100% din ret – bogen til madkundskab’ sammen med en række digitale medier. Igennem hele bogen henviser vi, via QR-koder, til metodefilm og online leksikon med beskrivelser af råvarer, råvarernes holdbarhed og køkkenredskaber.

Brug kokkeskole-app’en til iPad eller smartphones

Har du en iPad eller smartphone (iPhone eller Android), så kan du bruge GoCook kokkeskole-app’en i din undervisning. I app’en finder du mere end 200 trin-for-trin GoCook-opskrifter, mere end 500 leksikonopslag og mange metodefilm (under ’Kokkeskole’).

Opskrifterne er gennemprøvet og udarbejdet til børn. Opskrifterne indeholder undervejs små metodefilm, som understøtter madlavningsmetoderne i den pågældende opskrift. Listerne over ingredienser og køkkenredskaber findes også med billeder.

Minutur
I de opskrifter, hvor det er relevant, er det også muligt at indstille et eller flere minuture undervejs, som bibber, når maden er klar. 

Læs-højt-funktion
Har du en iPhone, har du også mulighed for at få læst opskrifter og leksikonopslag højt. Du skal blot dobbeltklikke på teksten og sørge for, at din telefon står på lyd, så får du teksten læst højt. Du kan finde en mere uddybende vejledning her.

Hent app’en: http://gocook.dk/profiles/gocook/app/

Hent bruger- og lærervejledning i brug af iPad-versionen af GoCook-appen. 

Brug GoCook.dk

Har du ikke adgang til en iPad eller smartphone, kan du også finde alle opskrifter, metodefilm, leksikonopslag og tv-programmerne med kokken Gorm på gocook.dk. Du finder dem her:

Pdf-filer af bøgerne

Desuden kan du hente begge bøger - ’GoCook 100% din ret – bogen til madkundskab’ og ’GoCook 100 din kogebog’ som pdf-filer og bruge dem på digitale tavler direkte i undervisningen. Bøgerne ligger her på siden.

NB: Du kan læse om, hvordan du bruger QR-koderne i lærervejledningen.