Print side

Gå på opdagelse i danskernes forbrug gennem tiden med Classic.Samvirke.dk

Samvirke har eksisteret siden 1928. Nu har Samvirke samlet hele deres og danskernes historie i et søgbart e-arkiv på classic.samvirke.dk. På sitet kan eleverne gå på eventyr i 55.000 sider med artikler og annoncer og få et unikt indblik i den danske husholdnings- og madhistorie samt i, hvordan Danmarks forbrugerpolitik har forandret sig gennem årerne.

Her i filmen kan du se, hvordan du kan bruge materialet. 

Undervisningsmaterialet

Samvirke har sammen med Industrimuseet og Coop Skolekontakten udviklet et undervisningsmateriale til e-arkivet. Materialet indeholder en introduktion, en vejledning i at søge på classic.samvirke.dk og fem temaer med tilhørende opgaver.

Temaerne er: 

  • Butikken
  • Mad
  • Familie
  • Ferie
  • Emballage

Fag og målgruppe

Undervisningsmaterialet hedder: ’Brug nettet – på opdagelse i danskernes forbrug gennem tiden’ og er udviklet til mellemtrin (til faget madkundskab) og udskoling (til fagene historie og dansk), dvs. 7.-10. klasse. 

Bestil undervisningsmaterialet

Du kan bestille undervisningsmaterialet på hjemmesiden. Det er gratis, men du skal betale for porto og pakning.

Bestil materialet