Print side

Varen sætter spor

'Varen sætter spor' er et 26 siders hæfte, der handler om børn og unges forbrug og de etiske og miljømæssige konsekvenser, der er ved det.

Materialet kommer rundt om emner som miljø, børnearbejde før og nu, mærkning af varer, økologi, varetransport, affald og reklamer.

Til materialet hører en otte minutters video om en skofabrik i Vietnam. I videoen optræder der også danske børn, som fortæller om deres forestillinger om fabrikker og arbejdsforhold i den 3. verden.

'Varen sætter spor' kan bruges i natur/teknik, dansk og til tværfaglig undervisning. Materialet giver gode muligheder for at give eleverne et begrebsapparat omkring hele det komplekse system, som vareproduktion udgør og den indflydelse, det har på arbejdsforhold, miljø, natur m.m.

Du kan hente og se i materialet her (pdf-fil).

 

 Alle materialerne er gratis. Du betaler blot for porto og  pakning. Læs om Skolekontaktens prispolitik. Klik på  ikonet her til højre.

Bestil Varen sætter spor (enkelt hæfte)

 

Bestil Varen sætter spor (klassesæt)

 

Bestil Varen sætter spor (lærervejledningen)

 

 

Se filmen 'Sko sætter spor'

Filmen 'Sko sætter spor' handler om arbejdsforhold på en skofabrik i Vietnam, og om hvordan vi i Danmark - her dagligvarekoncernen Coop - kan sikre os, at varerne er produceret under rimelige forhold. 

Coop har sendt en mand til Vietnam, som undersøger sikkerhedsforholdene på skofabrikken, der leverer sko til koncernen. Han undersøger blandt andet støjniveau, lugtgener, alder på arbejderne og løn. 

Filmen kan fint kombineres med ovenstående undervisningsmateriale. Filmen varer 10 minutter. Den er produceret i 2004.

 

Bæredygtig handel

Skolekontakten i Coop har i foråret 2011 produceret 5 film med bæredygtig handel som tema. I fire film tager vi til Afrika og Kina og får indblik i emner, som mikrolån, arbejdsvilkår, arbejdsløshed og vilkår for at kunne sælge produkter til fx Danmark. Den sidste film lægger op til debat ved at se på, hvordan medierne ofte ser på virksomheder, der tager et samfundsansvar.

Filmene kan ses på siden om 'Udvikling gennem handel'

Fag: 
Dansk
Madkundskab
Natur og teknologi
Samfundsfag
Tværfaglig
Klassetrin: 
5. klasse
6. klasse
7. klasse