Print side

Tropisktrae.dk

Hvad er tropisk træ? Hvad er FSC? Regnskovsfældning, kooperativ udvikling og bæredygtig handel – det er nogle af de emner, vi tager op på hjemmesiden tropisktrae.dk.

Hjemmesiden giver materialet ’Tropisk træ i din hverdag’ en mere praktisk vinkel. Hvad er bæredygtigt skovbrug, og hvordan påvirker dit valg folk, dyr og planter langt væk fra os? 

Det finder du på web

Hjemmesiden er bygget op omkring fire emne-menupunkter, elevark og info til læreren. 

Under ’Tropisk træ’ kan eleverne få viden om regnskoven, opnå bevidsthed om, hvordan regnskoven er truet og lære om, hvad bæredygtigt skovbrug vil sige.

Under ’Folk i skoven’ ser vi nærmere på de folk, der bor ved og i regnskoven, og på hvordan ændringerne ift. regnskoven påvirker deres levevis?

Under ’Dyr og planter i skoven’ kan eleverne få et indblik i regnskovens kæmpe biodiversitet og viden om, hvilken betydning regnskoven har på vores klima.

Under ’FSC’ fortæller vi om FSC-mærket, hvordan ordningen kan hjælpe både skoven, dyrene og de folk, der bor i skoven og om FSC-mærkede produkter og Fairtrade-mærket.

Hvordan kan jeg bruge tropisktrae.dk?

Vi har udviklet en lang række elevark til materialet. Med dem kan eleverne gå på regnskovsjagt, lave billedanalyse, fotoudstilling, skrive artikler og meget mere. Derudover er der spørgsmål til teksten igennem hele hjemmesiden. 

Under menupunktet ’Til læreren’ finder du formål med materialet og hjemmesiden, mere om hjemmesidens opbygning, fælles mål og forslag til undervisningsforløb. 

Del din viden

Som lærer er du desuden meget velkommen til at dele din viden om, hvordan I vælger at bruge både tropisktrae.dk og ’Tropisk træ i din hverdag’. Det kan du gøre her på siden.

 

Klik ind på www.tropisktrae.dk


Materialet og målgruppen 

Det fulde materiale består af både en hjemmeside, et elevhæfte og en lærervejledning. Ift. papirmaterialet, er hjemmesiden udvidet med spørgsmål, elevark og flere forslag til undervisningsforløb.

Ønsker du papirudgaverne (elevhæfter og lærervejledning), kan du bestille dem her på siden. Materialet er gratis. Du skal kun betale for porto og pakning. 

Fag: 
Geografi
Historie
Samfundsfag
Tværfaglig
Klassetrin: 
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Gymnasie/HF/HTX